Efterfødselstræning

Behandling & vejledning

Efterfødselstræning handler ikke kun om at komme i form, men også om at genoprette kroppens balance og styrke efter graviditeten. Vores fysioterapeut & osteopat tilbyder en skræddersyet tilgang, der kombinerer behandling og vejledning for at sikre, at du føler dig tryg og støttet under hele processen.

"Mangel på bevægelse er ikke noget, der bare kommer igen af sig selv, hvis ikke man gør en indsats for det. Din krop er indrettet til at benytte, hvad den har til rådighed – og det kan blive på bekostning af andre kropsdele."

Vores efterfødselstræning er nøje sammensat for at imødekomme alle aspekter af din genopretning og velvære. Gennem en alsidig tilgang til træning sigter vi mod at skabe en holistisk oplevelse, der ikke kun styrker din fysiske form, men også nærer din mentale og emotionelle balance.

Træningen vil bestå af funktionel styrketræning, yogaøvelser, chi gong, cardio træning samt åndedræt.

Herunder finder du et udvalg af gener du kan blive behandlet for:

Genopbygning efter fødsel

Bevægelse er ofte det første, der begrænses efter en fødsel på grund af smerter og kropslige forandringer. Efterfølgende tilpasser kroppens strukturer sig til de nye bevægelsesbegrænsninger, der kan opstå som følge af fødselsoplevelsen.

Over tid kan disse tilpasninger i vævet omkring bækkenet og andre relevante områder føre til vedvarende smerter eller ændringer i bevægelsesmønstre, hvilket resulterer i ubehag andre steder end det oprindelige smertested.

Det bliver særligt udfordrende i denne fase, hvor mange nybagte mødre kan opleve smerter selv ved enkle bevægelser. Dette kan udløse en “fear of movement,” der skaber en naturlig tilbageholdenhed fra smertefulde aktiviteter, hvilket kan føre til en mere inaktiv livsstil og forværre tilstanden.

Mangel på bevægelse løser sig ikke automatisk, medmindre der gøres en bevidst indsats. Kroppen tilpasser sig de tilgængelige ressourcer, hvilket kan påvirke andre områder af kroppen.

Derfor er målrettet efterfødselstræning afgørende! Hos Ready2move er vores mål at hjælpe dig med at styrke og genopbygge din krop efter fødslen. Vi tilbyder målrettet genoptræning, der ikke kun adresserer smertepunkter og ubalancer, men også hjælper med at skabe en holistisk styrke og forståelse af din krop. Lad os sammen skabe en stærkere og klogere udgave af dig selv hos Ready2move.

MOM2move - efterfødselshold

Vi tilbyder også gruppebaseret efterfødselstræning, hvor vi giver rådgivning og vejledning til hjemmetræning tilpasset dine individuelle behov. Du er velkommen til at deltage med eller uden baby. Der er en lege- og hvilemadras tilgængelig. 

Træningen ikke er baseret på, at din baby deltager aktivt i øvelserne. Vores fokus ligger på din genopretning og styrkelse af din krop, og vores erfarne undervisere guider dig gennem en tilpasset træningsoplevelse, der tager hensyn til de særlige udfordringer, du står over for som nybagt mor.

Hos os handler det om at skabe et trygt og støttende miljø, hvor både du og din baby kan føle jer godt tilpas under træningen.

Osteopati i Måløv

Bor du uden for KBH, så kan du booke din tid i Måløv. 

Book nu

Priser