
10 ugers yin yoga forløb
Inden for yogaens verden beskæftiger man sig med begreberne yin og yang. Disse to skal opretholdes ligeligt – således at balance opnås.
Yin yoga er en yogaform hvor man ligger længere tid i hvert blide stræk – dette er for langsomt at tilvænne og eksponere kroppen dens nye bevægelsesudfordring, og på den måde fortælle hjernen at det er trygt og sikkert at opholde sig i netop den stilling.
Dette forløb har direkte fokus på at få dig til at føle dig tryg og veltilpas i stillingerne uanset dine udfordringer. Samtidig er holdet fokuseret på ubalancerne i det autonome nervesystem, og vil derfor have det som primær opgave at arbejde med områder i kroppen, som er særlig ansvarlig for netop disse systemer.
Hvilke symptomer kan yin yoga hjælpe på?
Holdet er for dig, der oplever nogle af de nedestående symptomer, og som mangler et redskab til at håndtere det – og i bedste fald, slippe helt af med dine gener.
- Søvnbesvær
- Hovedpine
- Migræne
- Tinnitus
- Kroniske nakkespændinger
- Koncentrationsbesvær
- Svingende fordøjelsesproblemer
- Kroniske smerter
- Angst
- Stress
Praktisk:
- 10 x 90 minutters træning
- Hjemmeøvelser
- Max 7 deltagere
- Lokation: Ready2move, Oehlenschlægersgade 33, 1633 Kbh V
- Pris: 2500 kr. uden tilkøb af fuldt yin yoga udstyr til hjemmetræningen
- Pris: 3000 kr. Ved tilkøb af fuldt yin yoga udstyr til hjemmetræningen
Det autonome nervesystem
Vores nervesystem er reguleret af to modsatrettede systemer; Det sympatiske- og det parasympatiske nervesystem, tilsammen kaldet det autonome nervesystem. Det sympatiske nervesystem gør kroppen i stand til at reagere hurtigt og målrettet i en faretruende situation. Hvor det parasympatiske nervesystem sætter kroppen i stand til at normalisere forholdene, når faren er overstået.
Det er et meget kompliceret samspil disse to systemer har, men fælles for systemerne er, at de er altafgørende for vores krops balance (homeostase). Personer hvor systemerne ikke reguleres korrekt eller optimalt, kan opleve ovenstående symptomer.
Det er vigtigt at nævne, at der er en række sygdomme, som giver samme symptomer – det skal for det bedste resultat udelukkes først.